Visdomstænder
Visdomstænder bryder frem i tandrækken i omkring 17-20 års alderen. I dag er det langt fra alle, der har fire frembrudte visdomstænder – nogle får kun to visdomstænder, mens andre ingen får. Og det er ganske normalt.
Mange unge mennesker oplever meget kraftige smerter, når deres visdomstænder bryder frem. Det er ikke en sygdom, men skyldes ofte manglende plads i kæben for at rumme visdomstanden, og dette fører til, at der kommer pres på nabotænderne, som til gengæld presser på hele tandrækken. Det kan være yderst smertefuldt, og her anbefaler vi, at du besøger tandlægen, som kan undersøge dine visdomstænder.
For langt de fleste vil det ikke være nødvendigt at udtrække tænderne. Som regel vokser de fint ud uden at genere nabotænderne. I nogle tilfælde vil det derimod være nødvendigt at fjerne visdomstænderne, fordi der ikke er plads til dem eller fordi de slet ikke kan vokse frem pga. manglende plads.
For at de ikke skal skade de andre tænder, vil vi derfor udføre en smertefri tandudtrækning.
Hvis du har smerter i forbindelse med frembruddet af dine visdomstænder, er det en god idé at bestille en tid hos os i klinikken. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at fjerne visdomstænderne selvom det gør ondt, men det er vigtigt, at du får professionelle til at se på det, så vi kan sikre os, at dine andre tænder ikke tager skade.