3585 8205 | 3052 1805
  • Slide1
  • Slide2
  • Slide3

Tandblegning

Nu er det muligt at få lysnet dine tænder, så du opnår et flot og naturligt hvidt smil. Gennem tiden kan det ikke undgås at vores tænder får misfarvninger og mister deres lyse skær, som de plejede at have. Det er uundgåeligt, at tænder med tiden bliver misfarvede, og det skyldes, at vi vil spise og drikke fødevarer, der giver misfarvninger hen ad vejen. Hos patienter, der ryger og drikker meget te, kaffe og rødvin vil misfarvningen ofte have et større omfang og komme hurtigere.

Men i dag findes der mange muligheder for at få fjernet misfarvningerne, så man igen kan få et smil, der er naturligt hvidt. Vi anbefaler vores patienter altid at rådføre sig med en tandlæge, hvis de ønsker at få bleget deres tænder. Emaljen, der beskytter vores tænder, vil altid tage en smule skade, når man bleger tænder, og derfor er det en god idé at tandlægen undersøger om det vil skade dine tænder. For langt de fleste vil det ikke være et problem at foretage en tandblegning.

Mange produkter til tænderne lover hvide tænder – i dag findes der både tandpasta og hjemmeblegemidler, der garanterer hvidere tænder. Det er imidlertid de færreste, der har en effekt, fordi der ikke er nok blegemiddel i til at det giver synlige resultater. Derimod kan du risikere at det sliber på din emalje, som skal beskytte vores tænder.

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få dine naturligt hvide tænder tilbage med en tandblegning. Vil du gerne vide mere om behandlingen eller bestille en tid, er du velkommen til at kontakte os i klinikken.


Hos os er du centrum, og vi gør alt for at give dig en behagelig oplevelse med trygge rammer - også hvis du har tandlægeskræk

Info vedr. Corona

Vi holder åbent for dig, der skal have kritisk tandbehandling

Klinikken kan i den kommende tid kun modtage og behandle patienter på klinikken, der har et kritisk behandlingsbehov - og udelukkende efter forudgående telefonisk aftale.

Baggrunden er nogle nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som beskriver, hvordan tandlæger skal håndtere COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, hvilke former for tandbehandling det indbefatter. Det gælder fx behandling af skader i tænder og mund, infektioner, rodbetændelse og svære tilfælde af caries og parodontitis. Det gælder også skader på implantater, broer og fyldninger samt igangværende bøjlebehandling.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer gælder fra den 17. marts 2020 og til og med juni 2020, medmindre Sundhedsstyrelsen melder andet ud.

Vi kontakter dig
Hvis du har en tid hos os i den kommende periode, vil vi kontakte dig. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.

Hvis du har tid til kritisk tandbehandling
Du skal ikke møde op i klinikken, selvom du har tid til kritisk tandbehandling, hvis:
- Du har symptomer, også bare lette, som fx snue, ondt i halsen og/eller hoste
- Du har været i direkte kontakt med en bekræftet coronasmittet person indenfor de sidste 14 dage.
- Du er kommet hjem fra en rejse indenfor de sidste 14 dage.
Så skal du i stedet ringe til din læge, som kan henvise dig videre i sundhedssystemet.

Er du i tvivl?
Ring til klinikken.

Med venlig hilsen,
Tandlæge Fadia Mekki
Nørrebrogade 157, 4. th
2200 København N

+45 3585 8205

mail@fadiamekki.dk

www.fadiamekki.dk

Ring til os