Tandlæge Nørrebrogade
I hjertet af Nørrebro ligger Tandlæge Fadia Mekki, en klinik der, efter en omfattende renovering i 2006, nu arbejder med det nyeste teknologiske udstyr indenfor tandlægefaget, hvilket giver vores patienter den bedst mulige oplevelse i tandlægestolen.
Vi er en lille, men effektiv klinik, der udover den centrale placering midt på Nørrebrogade også kan bryste sig af at kunne byde vores patienter velkommen på både dansk, engelsk, kurdisk, tyrkisk og arabisk, så alle kan føle sig velkomne, uanset baggrund og sprog.
Hvem er tandlæge Fadia Mekki?
Fadia Mekki tandlægeklinik består af ejer Fadia Mekki, tandlægemedhjælper Mohammed samt klinikassistent-elev Elaha. Fadia Mekki er oprindeligt fra Palæstina, men kom til Danmark i år 1986, og har haft privat tandlægepraksis her i Danmark siden 1999. Fadia har ikke blot én, men to tandlægeuddannelser, en fra universitetet i Cairo og en fra Universitetet i København. Mohammed, Fadias højre hånd, er ligesom Fadia uddannet ved universitetet i Cairo og Elaha, der er klinikassistent, er i gang med at uddanne sig på Københavns Universitet. Vi er altså en lille, sammentømret stab af erfarne medarbejdere, der alle brænder for at give vores patienter en god oplevelse i tandlægestolen.
Det lægger vi vægt på
Hos Fadia Mekki tandlægeklinik på Nørrebrogade tror vi på, at den bedste tandlægekonsultation opnås, når alle er på samme side. Vi arbejder derfor med hundrede procent gennemsigtighed, så du altid ved, hvad der foregår. Vi guider dig gerne gennem konsultationen, hvis du er en af de mange danskere, der lider af tandlægeskræk. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er for folk med tandlægeskræk, at de hele tiden ved hvad der foregår og føler at de har kontrol over situationen. Vi lægger altså stor vægt på god kommunikation tandlæge og patient imellem, for kun på den måde kan vi opbygge et tillidsfuldt forhold, så ingen længere behøver at frygte et besøg hos tandlægen.
Sådan finder du vores tandklinik
Vores tandlægeklinik ligger centralt på Nørrebro, nærmere bestemt Nørrebrogade 157, fjerde etage til høje, lige ved Runddelen. Indgangen til vores klinik findes i det karakteristiske tårn til højre for Kvicklys indgang, og der er velfungerende elevator op til fjerde etage. Kommer du i egen bil kan du parkere den ganske gratis på Kvicklys parkeringsplads – i en time vel og mærke. Der er dog også rig mulighed for at tage offentlig transport lige til døren, bus 5A og 350A kører begge på Nørrebrogade. Stå blot af ved stoppet Nørrebros Runddel, hvorfra du let kan skimte vores tandlægeklinik.
Skal Fadia Mekki være din nye tandlæge på Nørrebrogade? Så giv os et ring på 3052 1805, så vi kan finde en tid til dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen som kunde.