3585 8205
  • Slide1
  • Slide2
  • Slide3

Rodbehandling

Hos Tandlæge Fadia Mekki har vi hjulpet mange af vores patienter med en effektiv og omhyggelig rodbehandling. Årsagen til, at vi skal foretage rodbehandlinger, skyldes som oftest, at der er opstået rodbetændelse i en tand, fordi der er et alvorligt cariesangreb, der har udviklet sig dybt i tanden. Rodbehandling kan også blive nødvendigt, hvis tænderne har en infraktion eller sprække som følge af en fraktur på en gammel fyldning.

Behandles tanden ikke i tide, kan det resultere i at betændelse spredes i tandens nerve og omgivende væv, og det kan give voldsomme smerter.

Bestil en tid ved symptomer

Der findes en række symptomer, som du kan være opmærksom på, og det er vigtigt, at du reagerer, hvis du oplever en eller flere af nedenstående symptomer:

  • Tandpine
  • Dårlig ånde
  • Ømhed eller smerter i kæbe og svælg
  • Dårlig smag i munden

Har du mistanke om, at du kunne have en rodbetændelse, anbefaler vi, at du ringer til os med det samme og bestiller en tid. Det er ikke nødvendigvis en rodbehandling, der er nødvendig. Men har man smerter i tænder eller tandkød, er det et tegn på, at der er noget galt, og det går ikke væk af sig selv.

Vi vil meget gerne foretage en undersøgelse af dine tænder og tandkød, så vi kan finde frem til årsagen bag dit ubehag og give dig en behandling, der lindrer smerten og giver dig et sundt smil igen.

Rodbehandling uden smerter hos Fadia Mekki Klinik

Når vi foretager en rodbehandling, skal vi ind og fjerne betændelse i den døde nerve. For at komme ind til tandens nerve, er det nødvendigt, at vi borer et lille hul. Når vi har renset tandens indre, fylder vi den med rodfyldningsmateriale, der optager den plads, som nerven før optog. Når vi udfører rodbehandlinger har vi fokus på at give vores patienter en smertefri behandling, hvor der ikke opstår smerter.

En rodbehandlet tand vil være meget skrøbelig på grund af den udboring, vi har foretaget, og vi anbefaler derfor vores patienter til til at få lavet en krone på tanden, som kan beskytte og styrke den.

Har du spørgsmål til behandlingen, eller er du i tvivl om du har brug for en rodbehandling, er du velkommen til at kontakte os.


Hos os er du centrum, og vi gør alt for at give dig en behagelig oplevelse med trygge rammer - også hvis du har tandlægeskræk
Ring til os