Implantater
Hos nogle patienter, vil der opstå behov for en behandling med tandimplantater på grund af tandmangel. Der kan være mange årsager til, at nogle patienter mangler deres tænder. Ofte skyldes det en ulykke, hvor en eller flere tænder er blevet slået ud, men vi benytter også denne behandling hos patienter, der har mistet tænder på grund af fremskreden paradentose.
Erstatning af manglende tænder med implantater er særligt egnet hos de af vores patienter, der har sunde og raske tænder. Det skyldes, at implantater ikke berører andre tænder i munden, men kun involverer det område, der er tandløst i modsætning til eksempelvis behandling med kroner og broer.
Hvad er et tandimplantat?
Et tandimplantat kan bedst beskrives som en kunstig rod, vi opererer ned i kæbeknoglen – ligesom rødder hos vores naturlige tænder sidder fast i kæben, på samme måde fungerer implantatet. Efter operationen skal implantatet hvile i mellem 4 og 6 måneder, så det bliver velintegreret i kæben. Derefter vil vi sætte en tandkrone på implantatet, der ligner og fungerer præcis som en naturlig tand. Fordi implantatet sidder i kæbeknoglen betyder det, at det er en meget holdbar behandling, der giver et stærkt bid. De fleste patienter vil opleve, at implantatet vil føles præcis som en naturlig tand.
Mangler du en eller flere tænder, kan tandimplantater være løsningen for dig. Vi ved, at det kan være meget hæmmende at mangle tænder i sit smil, og at det kan fjerne lysten til at være sammen med andre mennesker. Vi vil meget gerne undersøge dine tænder og finde ud af, om et tandimplantat er den bedste behandling for dig. Uanset hvad, kan du være sikker på, at vi kan finde en løsning til dig.
Du er altid velkommen til at kontakte os i klinikken, hvis du har spørgsmål eller gerne vil bestille en tid til undersøgelse og en samtale om dine tænder.