3585 8205 | 3052 1805
  • Slide1
  • Slide2
  • Slide3

Kroner og broer

Hos Tandlæge Fadia Mekki foretager vi professionelle og holdbare behandlinger med kroner og broer hos patienter, der mangler en eller flere tænder eller har en tand, der er meget beskadiget. Der er mange årsager til, at det kan blive nødvendigt med kroner og broer. Nogle patienter har mistet en tand ved en ulykke, nogle har mistet flere tænder på grund af paradentose, mens andre skal have lavet en krone, fordi en tand er blevet skrøbelig efter en rodbehandling eller er misfarvet.

Uanset hvilken årsag, der ligger bag, kan vi hos Tandlæge Fadia Mekki hjælpe dig med at få dit smil tilbage, og give dig et resultat, der holder mange år fremover og sikre dig et æstetisk flot og stærkt smil.

Hvornår skal jeg have kronebehandling

En behandling med krone er særligt velegnet til de patienter, der har en meget beskadiget tand, hvor det ikke er muligt at bygge den op med plast eller hvis en tand har fået en rodbehandling, og dermed er blevet svækket. En krone vil kunne give styrke og modstandskraft til tanden igen og sikre, at den ikke knækker. En krone er en slags hætte, vi sætter ned over din naturlige tand, og den har dermed støtte fra din naturlige tandrod – og det gør tanden solid og stærk.

I forbindelse med en rodbehandlet tand, skal tanden først forsynes med en støbt opbygning med stift i roden, da resultateret ellers ikke vil være stærkt nok.

Ofte benytter vi materialerne porcelæn, zirkon eller guld, når vi laver en tandkrone, hvor vi altid vil bruge enten porcelæn eller zirkon i den forreste del af munden, da de vil ligne naturlige tænder.

Hvornår skal jeg have broer?

Vi foretager ofte behandlinger med broer hos patienter, der kan mangle flere tænder i en række. Særligt hvis nabotænderne også er svækket, kan det være den bedste løsning. Det skyldes, at en bro får støtte fra nabotænderne, og de dermed styrkes i forbindelse med en behandling med broer.

Er du i tvivl om behandlingen med broer og/eller kroner, er den rette behandling for dig, er du velkommen til at kontakte os. Vi vil meget gerne foretage en undersøgelse af dine tænder, og rådgive dig til den behandling, der vil give det bedste resultat for dig.


Hos os er du centrum, og vi gør alt for at give dig en behagelig oplevelse med trygge rammer - også hvis du har tandlægeskræk
Ring til os