3585 8205 | 3052 1805
  • Slide1
  • Slide2
  • Slide3

Kosmetisk behandling

I dag findes der mange løsninger til dig, som ønsker at forny eller forbedre dit smil. Kosmetiske tandbehandlinger dækker over et bredt område, og det er i dag ikke svært at opnå et flot og attraktivt smil med hvide tænder.

Hos Tandlæge Fadia Mekki kan vi tilbyde vores patienter en lang række behandlinger, der alle kan bidrage til at give dig et naturligt flot smil. Vi ved, at det kan være svært for mange mennesker at have et smil, de ikke er glade for. Det kan være meget hæmmende for deres sociale liv, fordi de ikke har lyst til at grine foran andre. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at få et smil, du er glad for og kan give dig lyst til at smile og le i selskab med andre.

Kontakt os allerede i dag, så kan vi finde en løsning, der passer til dine tænder.

Hvad tilbyder vi hos Fadia Mekki Klinik?

En af vores største kompetencer er udførelse af facader til at forskønne smilet. Ofte benytter vi en porcelænsfacade, når vores patienter vil have lysere tænder eller en flottere form på deres tænder i overmunden. Det er muligt at lave facaden i plast, men vi anbefaler vores patienter at få lavet den i porcelæn, da denne ikke ændrer farve med tiden.

Mange af vores patienter vil gerne have rettet deres tænder i overmunden, enten fordi de sidder skævt, eller fordi der er et mellemrum mellem tænderne. Hvis vi skal lukke et hul mellem to tænder, kan vi tilbyde en tandregulering, facader eller en behandling med krone.

Der findes mange løsninger, og der findes også en, der passer til dine ønsker og behov. Ring til os i klinikken, så kan vi sammen finde en løsning, der kan give dig et flot smil.


Hos os er du centrum, og vi gør alt for at give dig en behagelig oplevelse med trygge rammer - også hvis du har tandlægeskræk
Ring til os