3585 8205 | 3052 1805

Hvad er forskellen på en hel- og delprotese?

Tænderne er noget af det første man ser, når man møder folk, og intet sender et godt signal som et stort, smukt smil. Af denne grund oplever de fleste det som et kæmpe knæk i selvtilliden, hvis de mister én eller flere af deres tænder, men det er der heldigvis råd for i dag.

Tandlægebranchen har udviklet sig meget i årenes løb, og hvor det før var tydeligt at se, hvis nogen fik erstattet deres tænder, bliver det i dag udført i så naturtro materiale, at ingen vil lægge mærke til, at det ikke er dit eget smil, men derimod en protese.

Tandlægen bruger proteser til at erstatte manglende tænder, så patienterne kan opnå en følelse af et velfungerende og pænt tandsæt, også selvom de har mistet samtlige af deres tænder. Der findes to forskellige former for proteser, en helprotese og en delprotese, og det er antallet af mistede tænder, der afgør hvilken en af de to du har brug for.

Delproteser

Har du stadig nogle af dine egne tænder tilbage, og skal protesen altså kun bruges til at erstatte enkelte tænder, er en delprotese den rigtige løsning. I gamle dage valgte man ofte at trække alle tænder ud og erstatte med en helprotese, men det er der ingen grund til. Med en delprotese bevarer du dine egne, sunde tænder, men får erstattet syge eller manglende tænder på en naturtro facon. Protesen sidder på en bøjle, der sættes fast på de resterende tænder og udføres enten i akryl, metal eller porcelæn.

Helproteser

Står dine egne tænder ikke til at redde, er det nødvendigt med en helprotese, der erstatter alle tænder i tandsættet. Når patientens egne tænder er blevet fjernet, bliver der fremstillet en helprotese, som skal sidde fast i patientens gummer. Det kan være svært at vænne sig til helprotesen, da den ikke sidder lige så godt fast som delprotesen, men til gengæld giver den et pænt og ensartet smil.

Vedligeholdelse

Har man en protese, hvad enten det er en hel- eller delprotese, skal man være ekstra omhyggelig med den daglige tandpleje. Der kan let samle sig madrester under protesen, så vil man være på den sikre side, bør man tage den ud og rengøre både den og gummerne efter tandlægens anvisninger.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til behandlingen eller gerne vil vide mere. Vi hjælper dig gerne med at finde den behandling, der passer bedst til dig.

Ring til os